torsdag den 3. februar 2011

Første besøg på Parian drop in center

Onsdag 3/2 2011
Vi skulle mødes på Chillen og Grillen kl. 10 med Flemming og de andre studerende som skulle være på Parian og Sister Annas daycare. Vi kørte i Flemmings bus, vi kunne lige nøjagtig være der, jo længere vi kom ud af landevejen, jo mere slum mødte vi, og jo mere mistede vi stedsansen. Vi ankom først til Sister Annas daycare center, hvor det første hold blev sat af. Vi kørte hurtigt videre til Parian drop in center, da vi ankom spurgte Flemming efter vores nye boss, men han var der ikke, da han var blevet kaldt til et møde, og som Flemming fortalte kan man aldrig regne helt med at man har en aftale med en Filippiner. Nå men så var vi der jo, børnene kom løbende i mod os, og holdte vores hænder, mens de prøvede at fortælle os alt muligt på filippinsk, der var en af de små børn der kunne lidt engelsk, næsten alle de store var i skole, også var der en ældre pige som var rigtig god til engelsk, hun viste os rundt.
Børnene rendte stadig rund om os og hiv i vores arme under rundvisning. Først så vi deres opholdsstue, så pigernes og drengens sov rum, badeværelse og vaskerum, det er meget primitivt, ingen madrasser til sengene og ingen personlighed på værelserne, skulle ikke undre mig, hvis de ikke har en fast seng, og at de ligger flere i en, da der kun var 5 senge i hvert rum, og mange flere børn. Vil se om jeg ikke kan få lov at tage nogle billeder, så i kan se det, men der stod faktisk man ikke måtte, så må lige se tiden an.
Der var en af social workerne som arbejdet der som kaldte alle børnene sammen, så de kunne hilse ordentligt på os, hun spurgte om vores navn og derefter fortalte hun børnene hvad vi hed og de råbte så i kor hallo ”Ante Mia” det  er en respektfuld måde at hilse på en der er ældre ind en selv på. Og bagefter præsenterede hun alle børnene, på nær en som lå på en bænk og sov, de prøvede at vække ham, men han var ikke til at få liv i, hun forklarede at han lige var blevet bragt derhen af politiet i nat. Gik lige over for at se om der var liv i ham og han trak vejret.
Nå men vi skal mødes med bossen (kalder jeg ham fordi jeg ikke kan kender hans navn) kl. 13 på mandag, hvor vi så får skemaer og alle informationer om børnene.
Imorgen tager vi til Bohol for at få lidt luft, inden vi starter i praktik:-)

Det er svært at se hvad der står, men det er her mit praktiksted ligger!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar